top of page

Generalforsamling 24/02-2019

Der blev holdt generalforsamling i VTF 24-02-2019.

Referat af Generalforsamling i Vejby Tisvilde Fodbold (VTF)

afholdt 24/02-2019 i TGF huset i Tisvilde.

Referat

Formand Niels Jørgen Larsen bød velkommen og takkede for det store fremmøde. Derefter blev dagsordnen fulgt. Det blev nævnt at beretning og regnskab lå tilgængeligt i kopiform på bordene ved generalforsamlingen.

Valg af dirigent:

Bestyrrelsen havde foreslået Allan Sørensen som diriget hvilket blev accepteret og vedtaget. Allan startede med at konstatere at generalforsamlingen var lovlig indkaldt. Ingen havde indvendinger.

Valg af referant:

Niels Jørgen Larsen foreslog Claus Walmar hvilket blev accepterede og vedtaget.

Bestyrelsensberetning ved formand Niels Jørgen Larsen:

VEJBY-TISVILDE FODBOLD BESTYRELSENS BERETNING GENERALFORSAMLING 24/2-19.

Minde Torben Jørgensen, 56 år. Søren Larsen, 54 år.

Jeg har lovet bestyrelsen en kort beretning. Derfor har jeg heller ikke da dette skulle forberedes som jeg plejer startet med at læse hvad jeg sagde sidste år - for det fører altid til en masse ærgrelse over den ene og den anden vision og plan som skulle i gang men som tiden ikke har været til.

Der ligger en skriftlig beretning, som samler det væsentligste op, så jeg vil ikke dvæle ved 2018 og blot kort ridse op hvad der skal ske i 2019.

Men som jeg sagde på kickoffdagen for vores klubudvikling 5/1 så har 2018 været et fantastisk år for VTF: Der kan sættes tjek ved en række punkter, hvor vi kan sige at det har vi ikke præsteret før.

Om Herresenior, start af kvindesenior, engageret arbejde med ungdommen og højt aktivitetsniveau hele året både på fodboldbanerne og med mange hjælpere til MiL og juletræssalg. Vi har en god økonomi, som vi skal høre mere om fra kassereren, et flot sponsorarbejde der bl.a. giver resultat i det klubprogram, som få andre klubber kan præstere tilsvarende. Og takket være en stor indsats fra Claus Walmar er vores hjemmeside vtfodbold.dk kommet up to date. Claus har mange gode idéer som særlig handler om at gøre os mere synlige, og det skal der arbejdes videre på. Både Claus og Carsten Rasmussen har været en dejlig fornyelse i bestyrelsen, og jeg skal skynde mig at rette en tak til den samlede bestyrelse for et rigtigt godt samarbejde.

Det vigtigste der måske er sket i 2018 for fremtiden står ikke i beretningen og er sket udenfor kridtstregerne. Det er at Gribskov Kommune har vedtaget et budget, hvor der er sat penge til anlæg af en kunstgræsbane i Vejby i 2021. Vejby IF har netop skrevet til Idrætsrådet og politikerne med en høflig anmodning at rykke banen frem til 2020, men det er næppe muligt. Samtidig har vi gjort opmærksom på planerne om udbygning af idrætshuset i Vejby med bl.a. ekstra omklædningsrum.

Vi har opgjort vores medlemstal til 298, som der står, med 224 under 25 år. Det er en fremgang omkring 25, men i dette snævre forum skal det siges at ikke alle er kontingent-betalere. Vi har gennem nogle år registreret spillere som kun er delvis aktive udover de som er kontingentfrie som børn af trænere m.v. Til gengæld er der også nogle aktive, som ikke er registreret, og en af årets opgaver bliver at få ryddet op i listerne i et tættere samarbejde med trænere og afdelingsledere. Derfor vil vi nok stå med et lidt mindre medlemstal næste år, men vi kan håbe det går den anden vej.

Vi har sat gang i 2019 med et klubudviklingsprojekt i samarbejde med DBU og med støtte fra vores ny samarbejdspartner FC Helsingør, som også var tilstede på det kickoffseminar vi holdt 5/1-19. Der er basis for at fortsætte en rigtig god klubudvikling, men skal det lykkes, kræver det flere hænder og fødder til at løfte opgaven, og det er hovedmålet med det som er sat i gang.

Der er brug for flere frivillige, på de enkelte hold og til at løfte de større klubopgaver og skabe muligheder for endnu flere spændende aktiviteter og arrangementer.

Et andet stort tema er udvikling af børnefodbolden. Vi har haft svært ved at få gang i nye årgange og ikke mindst finde forældretrænere og ledere til det. Vi gør nu en indsats for at få flere pigespillere med Pigeraketten 8/4 fulgt af et forløb med en DBU-træner i Fantastisk Fodboldstart for piger. Vi skal meget gerne have drengene med her også, årgang 2012-13 og skal finde trænere og ledere til det. En yderligere idé er at starte boldleg for endnu yngre sammen med forældrene – og gerne i samarbejde med gymnastikafdelingen.

Vi er sårbare med små børneårgange, der gør det svært at samle hold, særligt i skiftet fra 8- til 11-mands. Derfor håber vi også på gang i byudviklingen. Og avlen kan man tilføje!

For alle børne- og ungdomshold gælder det at vi skal have dygtige og engagerede trænere og ledere. Vi skal påskønne og belønne deres indsats med uddannelse og andre goder, og vi skal sikre at de trænere og ledere vi har samarbejder på tværs og ser klubben som en helhed, ikke deres eget lille projekt om en bestemt årgang. For kører det på den måde, kuldsejler det, som vi har set eksempler på.

En anden nyhed er at vi samkører vore ældste ungdomshold U16-17 organisatorisk med herresenior for at skabe den bedste overgang fra ungdom til senior, flere U17-spillere har allerede med succés snuset til seniorfodbolden. Vi skal have kvinderne endnu mere ind som en del af klubben, og vi danner et nyt seniorudvalg, hvor trænere, ledere og aktive sammen skal sætte rammer for en god fremtid for klubben, så vi bl.a. fortsat har et godt 1.hold og får styrket 2.hold og bredden hos herresenior.

Vi skal også dyrke og udvikle motionsfodbolden mere, med fodboldfitness og fodbold for ældre aldersgrupper. Det afventer dog lidt til de andre mange bolde vi lige nu har i luften er smukt tæmmet og banket i kassen.

Blandt disse bolde er også anvendelse af forskellige IT-redskaber fra DBU, der skal gøre tingene lettere omkring frivillige og træner-leder-arbejdet. En af tingene er det som hedder Kampklar, der er et redskab til holdsætning og kommunikation.

Hermed vil jeg runde af og lægge op til spørgsmål, dialog om klubudviklingen i det omfang I har lyst i dag. Tak til alle i og omkring klubben for jeres indsats. Tak til alle vore sponsorer og samarbejdspartnere i kommune, union og andre foreninger. En særlig tak til Idrættens Venner Tisvilde.

Lad 2019 blive endnu et år hvor Vi Tar Fat i VTF som der står i klubsangen.

Generalforsamlingen godkendte beretningen.

Fremlæggelse af regnskab ved kasser Johnny Mikkelsen:

Regnskabet blev gennemgået og viste et overskud på ca. DKK30.000.-

Se venligst vedhæftede regnskab.

  • Sene opkrævninger sendt til sponsorerne gjorde at der var lidt forskydning i forhold til forgangne år.

  • Kvindeseniorhold startet uden sponsore bag gjorde at der var lidt ekstra omkostninger.

  • Ompostering mellem træneromkostninger og udstyrsomkostninger gjorde at ca DKK50.000 var flyttet fra en post til en anden.

  • Der blev stillet spørgsmål ved det udleverede regnskabs ægthed, da der manglede alle de nødvendige underskrifter. Men Johnny fremviste originalen med underskrifter.

Generalforsamlingen godkendte regnskabet.

Indkomne forslag:

Ingen forslag modtaget. Punktet blev derfor sprunget over.

Valg af bestyrelse:

  1. Kasser på valg hvert 2. år

    • Johnny Mikkelsen var på valg og accepterede og blev valgt.

  1. Bestyrelsesmedlemmer på valg hvert år

    • Jakob Mygind ønskede at trække sig grundet job situation mm.

    • Carsten Rasmussen ønskede genopstille og blev valgt.

    • Torben Nielsen ønskede at geopstille og blev valgt.

    • Claus Walmar ønskede at genopstille og blev valgt.

  • Bestyrelsen havde indstillet følgende til at indtræde i bestyrelsen:

    • Steen Petersen ville gerne indtræde i bestyrelsen og blev valgt

    • Anton Andersen ville gerne indtræde i bestyrelsen og blev valgt.

Valg af supplenanter:

Jesper Jul var på valg som 2. suppeleant. Han accepterede og blev valgt.

Benjamin Christoffersen meldte sig til kandidat som suppleant. Han blev valgt som 1. suppeleant.

Uddeling af pokal for årets fodboldleder:

Bestyrelsen har valgt Steen Biilmann til årets fordboldleder, da han gennem lang tid har været behjælpelig med atr starte div. Børne hold samtidigt med at han kører fodboldfitness. Steen kunne desværre ikke være tilstde på generalforsamlingen, så derfor komme overrækkelsen at komme på et senere tidspunkt.

Eventuelt: punktet hvor alt kan luftes men intet kan besluttes.

Ingen punkter blev nævnt, men Johnny sagde velkommen til de nyindtrådte i bestyrelsen og understregede vivtigeheden af at have er fast base af sponsorer som der skal arbejdesmed.

bottom of page